| |

|
Alle STE-sigter balanceres individuelt på Maskin Mekanos fabrik før levering af sorteringsanlægget. Efter nogen tids produktion kan materiale dog sidde fast i sigteskuffen, især ved produktion af materiale såsom muldjord eller stenmel, og så rækker modvægtene ikke. Resultatet bliver, at sigten begynder at gå hårdt, og hele maskinen kan vibrere. Den kraft, der skal tvinge materialet gennem sigtemediet, går i stedet ud i chassiset, hvor den ingen nytte gør. Så skal sigten veje mere ved at tilføje yderligere en eller to vægte til hvert balancehjul. Ved levering medsender vi altid ekstra balancevægte til balancehjulet. En sigte med ekstra vægte skal have vægten reduceret, hvis forholdene med klæbende materiale i sigteskuffen ophører.
|