logo
 



Lv 302







eldrift


     
 

Et helt nyt sigtekoncept

Rapid Swap-designet på Maskin Mekanos STE-sigte er udviklet for reelt, med bibeholdt ydelse, at lette sigte-operatørens hverdag. Det nye koncept med åbne sigtesider giver uovertruffen adgang til alle dæk ved sigtesoldudskiftning, inspektion og vedligeholdelse. Drivanordningen er flyttet ned under det nederste dæk for at give yderligere tilgængelighed.

Det er let at skifte sigtesold

Alle tre dæk har sidespændte sigtesold i et format, som er håndterbart, også for en enlig operatør. Ved sigtesoldudskiftning på mellem- og underdæk trækkes sigtesolden ind gennem sigtesiden og spændes op med en nyudviklet spændefals, uden løse bakker og bolte, som ikke skal afmonteres ved udskiftningen. Overdæk udskiftes på en mere traditionel måde, men med en ny funktion som gør det betydeligt lettere. Fødetransportbåndet kan foldes og kan i princippet løftes lige op i luften for at give operatøren svingplads.

Gangbanerne er desuden en integreret del af arbejdsmiljøet, hvor rækværket også udgør aflastningsflade ved sigtesoldudskiftning. Glideskinner på oversiden af rækværket gør det nemt at sende sigtesolden ind i sigtekassen.

Suveræn tilgængelighed

Det er ikke kun tilgængeligheden i selve sigtekassen som er bedre. Tilgængeligheden i miljøet omkring sigten er også suveræn. Gangbanerne har fået et grundigt eftersyn og er blevet bredere, så der også er gangplads med rækværk bagved sigten, hvilket gør det let at forflytte sig fra side til side. Gangpladsen er gitterbeklædt for at forhindre at stenmel lægger sig på platformen og binder vand, som risikerer at fryse.

Lønsomme forbedringer

Sammenlagt medfører innovationerne, at tiden det tager at udskifte sigtesold er reduceret meget kraftigt. Foruden tidsgevinsten, som afspejler sig direkte i lønsomheden, indebærer Rapid Swap konceptet også en enorm gevinst på det endnu vigtigere arbejdsmiljøområde. Det er slut med vanskelige arbejdsstillinger og at krybe i snavs på trange pladser under sigtesoldudskiftning.

Det eneste som ikke er nyt er kapaciteten. Det er stadig en STE-sigte.

  ste tillbaka
   
   
danish site swedish site finnish site english site german site spanish site fr
adress
sten